Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Sådan vælger du den rigtige shampoo

Shampoo

Det kan være virkelig uoverskueligt at vælge den rigtige shampoo lige til dit hår. Måske vælger du derfor den shampoo din veninde er glad for, den der dufter bedst, den bedste reklame eller den første og det bedste i butikken. Og det er rigtig ærgerligt for dig, dit hår og ja allermest for din hovedbund. For selvfølgelig kan der mærkes forskel på om vi bruger en rigtig eller en forkert shampoo. Bruger du en forkert shampoo kan der komme ubalance i hovedbunden og håret fedter hurtigere, man kan få irriteret hovedbund, kløe og også bare træls eller kedeligt hår.

 

Start med din hovedbund

Når du skal vælge den rigtige shampoo lige til dit hår ja så skal du faktisk starte med din hovedbund….det er vigtigt at kender din hårtype men endnu vigtigere du kender din hovedbund for det er her sundheden og lækkert hår starter. Har du f eks en irriteret hovedbund, fedtet eller tør hovedbund. For alt efter hovedbundens tilstand skal vi vælge forskellige shampoo.

Det er nok den største misforståelse inden for hårpleje, at vi vælger shampoo efter vores hårtype og glemmer vores hovedbund. Eks en langhåret pige der synes hun har tører længder og spidser, køber shampoo til tørt hår. Og ja spidserne bliver lidt blødere men i bedste tilfælde klasker håret og fylder ingenting. Hvis vi i stedet køber shampoo efter vores hovedbunds tilstand eller shampooer der nævner hovedbunden i beskrivelsen, Ja så kan vi jo altid gøre noget ved tører længder og spidser bagefter med balsam.

Hovedbunden er jo basen for hårets tilstand. Og det eneste produkt vi kan pleje hovedbunden med er jo netop vores shampoo. Så vælg shampoo til din hovedbund. Dine længder og spidser kan du pleje med balsam, kur og olie efterfølgende. Vælger du en shampoo til din hovedbund så vil du sikkert også mærke at dit hår fylder lidt mere og at din hårvask holder længere, fordi din hovedbund netop har fået hvad den havde brug for.

Hvis du efter din hårvask, i lang, tørt eller farve, stribet hår har følelsen af at du ikke behøver balsam.  Ja så kan du faktisk være ret sikker på at din shampoo indeholder silikone eller anden overfladebehandling. Som på ingen måde tager hensyn til din hovedbund. Det der sker er at silicone pakker hvert hårstrå ind i et tynd lag og det giver brugeren følelsen af at håret er sundt, let at rede ud og velplejet. Men silikone er udtørrende og har bare lagt et unaturligt lag på hårstrået og plejer ikke håret den mindste smule.

 

 

Shampoo kan være en jungle at finde rundt i

Shampoo er ikke bare shampoo. Der findes shampooer i alle afskygninger, med duft, uden duft, flydende, faste og øko. Desværre er der også stadig masser af shampooer med sulfater der desværre er en meget udtørrende ingredienser for hår og hovedbund, for producenten er det en rigtig billig ingrediens at bruge. Sulfater får shampooen til at skumme en masse, og så føler forbrugeren at ‘det her er en god shampoo’. Heldigvis kommer der flere og flere gode og kvalitetssikker shampooer at vælge mellem. Det er et produkt, der bruges af næsten alle mennesker, derfor skal der selvfølgelig være udgaver, som kan opfylde alle behov og ønsker.

 

Det er en udfordring for rigtig mange at finde den helt rigtige shampoo. Vi har alle præferencer, når det kommer til konsistens, til duft og funktion. Det er et vigtigt produkt, der er base for resten af vores hårpleje.

 

Recommended Articles