Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Den nyeste mode inden for glasdesign

I mange år efterhånden har vi set at de mest moderigtige glas skulle være krystalglas – du ved dem din bedstemor har i det fine hjørneskab. Forskellen mellem de glas ens bedsteforældre typisk har, er at tidens krystalglas ikke er håndlavede eller indeholder bly – så det er ikke helt det samme. Kendetegnet for disse glas er mønsteret eller facetterne, som skaber et unikt spil i glasset. Selvom disse glas stadig er meget populære, så er de så småt på vej retur – som det jo så ofte sker med moden, det tager tid før en trend har slået sig fast, og så ebber den stille og roligt ud igen.

 

Den nye trend er minimalistisk

Den nye trend inden for glasdesign når vi snakker glas til at drikke af, f.eks. tumbler, vinglas, longdrinkglas m.f. er minimalistisk. Måske lidt som en modreaktion på alle de glas man ser i dag med facetter – så er det de helt rene og især tynde glas som hitter på flere og flere cocktail-barer og restauranter lige nu. Producenter som Nude og Luigi Bormioli laver disse typer glas til perfektion – f.eks. Luigi Bormioli Top Class er et godt eksempel på et glas som i den grad træder i baggrunden og lader indholdet i glasset tale for sig. Det er et tynd og elegant glas, perfekt til mange cocktails som så kan pyntes (garnish) uden at glasset tager fokus. Man kan også bare server vand, juice eller mælk i disse glas, men det er særligt oplagt til drinks hvor man ønsker fuld fokus på det som hældes i. Kan man skaffe en stor, helt klar isterninger, så ser det også fantastisk ud i disse simple glas fra den italienske producent.

 

Farvede glas er stadig et hit

Der er stadig mange krystalglas i handlen, og kigger man på dette segment så er især dem med farver som sælger godt for tiden. De farvede glas er dog ikke så gode til at præsentere sit indhold, hvorfor det oftest giver mening at bruge disse farvede glas når der er tale om “enkelte” produkter vin, vand eller juice.

 

Bæredygtige glas er vigtige for miljøet

Mange tænker ikke over det, men den største CO2 synder ved glas er de høje temperaturer der skal til for at støbe glasset. Vælger man her en producent som bruger olie som sin energikilde – ja så er det ikke særlige bæredygtige glas. Det er faktisk de fleste glas på markedet som er lavet på denne måde, men ikke italienske RCR Krystalglas. Deres glas laves på 100% vedvarende energi, således at deres Co2 udledning er langt mindre end andre kendte glas brands. Gå derfor efter RCR Krystalglas hvis du mener det er en vigtig egenskab for dig næste gang du skal have nye glas til skabet derhjemme.

Recommended Articles