Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Nu bliver dine håndklæder også bæredygtige

Fokus på bæredygtighed, økologi og genbrug er ikke blot en trend. Det er blevet en forankret livsstil hos rigtig mange, i takt med at vi bliver mere klimabevidste og for øjnene op for hvilken forskel vi kan gøre for klimaet ved at træffe de rette valg. Selvom vi ikke kan løse klimaudfordringerne alene, kan vi alligevel påvirke udviklingen i den rette retning. Og jo flere der gør dét, jo bedre.

 

Når man som klimabevidst forbruger arbejder på at leve mere bæredygtigt, er man ofte nødt til at tage det i etaper. Både fordi der kan være et overskueligt projekt at ændre alle forbrugsmønstre på en gang, men også fordi det nogle gange indebærer investering i nye og mere bæredygtige produkter, som man måske først ønsker at foretage når de gamle produkter står til udskiftning.

 

Indenfor bæredygtighed, økologi og genbrug sker der en stor udvikling. Mange brancher og produkter der hidtil ikke har været anset som værende afgørende for den bæredygtige udvikling, er begyndt at dukke op i nye udgaver der netop har fokus på disse ting. En af disse produkter er håndklædet.

 

Håndklæder er noget vi alle bruger hver eneste dag. Måske tænker vi ikke så meget over håndklædernes egenskaber eller hvordan de er produceret, men det ønsker den danske designvirksomhed Nordifakt at ændre på. De har udviklet en række bæredygtige håndklæder, der netop ændrer vores opfattelse af hvad et håndklæde kan, og ikke mindst hvor bæredygtigt det kan være.

Alle deres håndklæder er økologiske, OEKO-TEX® certificerede og bæredygtigt producerede. De har længere levetid og er 100% genbrugelige, hvilket sikrer at de ikke skal udskiftes lige så ofte som normale håndklæder. En af årsagerne til dette er, at disse håndklæder fra Nordifakt er behandlet med naturligt sølv salt. Sølv salt har antibakterielle egenskaber og dræber altså bakterier, som ellers trives godt i de traditionelle håndklæders fugtige og lune miljø. Den antibakterielle funktion i håndklæderne betyder, at de ikke lugter og kan vaskes sjældnere og ved lavere temperaturer. Det giver både længere holdbarhed, mindsker vandforbruget ved vask og ligeledes den energi der benyttes hertil. Det er en unik teknologi der er oplagt at benytte i håndklæder, og nu har Nordifakt altså valgt at tage teten på denne opgave. Al denne nytænkning sker uden at gå på kompromis med kvaliteten og håndklædernes følelse på huden. De er lige så bløde som mange andre håndklæder på markedet.

 

Laboratorietests har vist, at det sølv salt som håndklæderne behandles med forbliver i håndklæderne i hele deres levetid. Hvis man eksempelvis vasker håndklæderne en gang om måneden, viser undersøgelserne at teknologien vil holde håndklæderne 99,9% bakteriefrie i hele 8 år.

 

Virksomheden estimerer desuden, at med eksempelvis deres Copenhagen Towel, vil en familie på 4 personer kunne spare ca. 1.800 liter vand og omkring 2.000 kg CO2 om året.

 

Nordifakts tilgang til bæredygtig produktudvikling er et fantastisk eksempel på hvordan nytænkning og teknologi kan bringe os hen mod en mere bæredygtig fremtid, uden at skulle give afkald på komfort og funktionalitet.

Recommended Articles