Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Gamle Mænd med Stil – Find de Rigtige Herrebukser

Der er enorm forskel på mænd og kvinder, når det kommer til køb af tøj. For mange mænd er tøjkøbet ofte en nødvendighed, som presser sig på grundet slid eller fordi tøjet uheldigvis er krøbet voldsomt mens det har hængt i skabet. Kvinderne er noget mere proaktive, når det kommer til tøjindkøb.

Hvis du er mand og er kommet over de berygtede femogfyrre år, så er du også typisk forbi det tidspunkt hvor tøjet skulle følge 100% med tiden, uanset hvor ubehageligt det i øvrigt var at have på.

Du har allerede været gennem alt muligt forskelligt slags tøj og nu er du ret sikker på hvad du vil gå i til dagligt.

Kvalitet og pasform

Når det kommer til at skulle ud at have fat i de der nye bukser, så er det ikke online det sker. Nej, ikke noget med at bestille online og få det hjem, for derefter at skulle besværes med at sende det tilbage igen.

Det skal hellere være en indkøbstur, max 1 – 2 gange årligt, hvor man er nødt til at bevæge sig ud i en fysisk butik, hvori man kan prøve det man skal have med hjem. Dermed behøver man ikke at bøvle med tøjkøbet mere end højest nødvendigt.

Kendte mærker

For mange mænd er det også typisk således, at hvis man først har fundet noget ”der virker”, så skal der ret meget til at ændre kursen mod noget andet. Det er lidt det samme med bukser. Hvis en midaldrende mand først har set lyset i et par wrangler jeans, så er det ikke nemt at skifte retning.

Der er dog mindre ændringer, som har gjort livet nemmere for de mænd, som gerne vil have slidstærke cowboybukser. Stretch bukser har efterhånden udviklet sig til, at et par klassiske Wrangler jeans nu fx kan fås i en stretch model kaldet ”Texas Stretch Jeans”.

Stretch jeans

Udbredelsen af stretch bukser har, siden begyndelsen i 1978, uden tvivl gjort livet mere behageligt for rigtig mange mænd. De første typer af stretchbukser var meget tætsiddende og ikke lavet til fx jeans.

Udviklingen har heldigvis gjort at man nu kan få stretch-jeans der ikke nødvendigvis sidder tæt, men blot er behagelige og giver god bevægelighed.

Nye bukser?

Nogle af mændenes favoritter blandt bukser/jeans er wrangler jeans, pinewood bukser, sunwill bukser og pierre cardin jeans. Det er, som førnævnt, ikke særligt let at få en mand til at ændre retning, men heller ikke umuligt.

Skal mændene ændre retning til et andet mærke, så vil der ofte skulle forstærkninger til i kraft af den enkelte mands kæreste/samlever/ægtefælle, som kan hjælpe med at skubbe lidt på og vise manden mulighederne. Det er forholdsvis tit, at damen i huset har et bedre overblik over hvad der egentligt mangles i tøjskabet, hvorfor det også er fint hvis hun er med på indkøbsturen.

 

Recommended Articles