Fotos er efterhånden noget, som vi bare tager på vores smartphone og gemmer i skyen. Færre og færre bruger et kamera, hvor de så får fremkaldt deres fotos bagefter. Men det er jo faktisk også meget nemt at fremkalde fotos taget på en smartphone. Tit er det rare at have billederne gemt i skyen OG fremkaldt. Så man kan nemlig kigge på dem uden at skulle have ens mobil frem og finde det rigtige foto.
Gør dit hjem personligt
Fotos er ofte meget personlige og indeholder rigtig gode minder. Det er derfor en fantastisk idé at få fremkaldt et foto til væggen. Det pynter noget så fint og er en god måde at gøre ens hjem personligt på.
Selvom diverse plakater og malerier er meget flotte at se på, er det bare ikke helt lige så personligt eller hyggeligt som et familiebillede fra ferien. Der er rigtig mange minder i sådan et billede, og selvom minderne måske ikke bliver glemt, bliver de lagt lidt i baghovedet, hvis man ikke bliver mindet om det. Man bliver jo heldigvis mindet om det, hvis man hænger billedet op.
Der er mange muligheder, når man tænker på at hænge billederne op. Det kan for eksempel være, at man hænger en masse billeder på væggen op ad trappen, så det bliver en slags billedvæg. Det kan også være, at man synes hvert barn skal have et billede fra deres dåb eller første fødselsdag hængende. Det er rigtig mange muligheder – så det handler egentligt bare om hvad man foretrækker.
Det er rigtig nemt at fremkalde billeder fra din smartphone, og der er absolut ingen grund til at bekymre sig om kvaliteten. Den kan nemlig blive lige så fin som ved et normalt kamera. Langt de fleste smartphones har efterhånden professionelle kamera.
Vælg de rigtige rammer
Når først billederne er valgt og fremkaldt, skal de hænges op. Det kan man nemt gøre med noget elefantsnot. Men det kan faktisk være rart at hænge dem i rammer i stedet for.
En ramme vil nemlig være med til at beskytte billedet. Det beskytter for eksempel kanterne af billedet i tilfælde af nogen ramler ind i det.
Men det kan faktisk også få et billede til at se pænere og mere professionelt ud. Der er også mulighed for at købe rammer, som kan indeholde mange billeder. Så kan man for eksempel samle sommerferiebillederne i en ramme.