At vælge bæredygtige løsninger, ligger efterhånden de fleste på sinde – virksomheder som privatpersoner. Det er dog ofte oplevelsen, at den bæredygtige løsning er på bekostning af æstetikken. Indimellem finder du dog de perfekte løsninger, der rammer både det bæredygtige og det æstetisk flotte udtryk.
En sådan løsning kommer eksempelvis fra danske Ennogie, der har udviklet et solcelletag. Når man hører ordet ”solcelletag”, få de fleste formentlig associationer til de traditionelle solpaneler, som mange kender og ser rundt omkring på tage.
Løsningen fra Ennogie er dog en helt anden og langt mere elegant en af slagsen. Her er der nemlig tale om et tag, der består af tagmoduler, som ligner almindelige tagplader, som mange traditionelle tage består af – mest af alt ligner det måske et skifertag.
Tagmodulerne gemmer imidlertid på en hemmelighed, der bringer bæredygtigheden ind i ligningen. De har nemlig integrerede solceller, der altså bruger solens stråler og energi til at producere strøm til dit hjem. Altså, får du en grøn og gratis elforsyning, uden at grimme og klodsede solpaneler ødelægger udseendet på din bygning.
Minimalistisk og moderne design
Ser du solcelletaget fra Ennogie udefra, vil du ved første øjekast ikke lægge mærke til, at der er tale om et smart strømproducerende tag, der rummer en del af løsningen på klimaudfordringerne.
Tagmodulerne består af solceller, der er dækket med to lag hærdet glas, der i øvrigt sikrer en lang og god holdbarhed. Taget fremstår sort og elegant, er dermed aldeles moderne i sit udtryk.
Tagmodulerne overlapper hinanden både vandret og lodret, hvilket sikrer, at taget lever op til alle de krav, der er til et helt almindeligt tag, nemlig at du og dit hus holdes tørt og fri fra vind og vejr.
Ud over at være en moderne, stilistisk sikker og ikke mindst bæredygtig tagløsning, er solcelletaget fra Ennogie nemt at montere. Hvis blot du har lidt håndværksmæssig snilde, er du faktisk i stand til selv at montere tagmodulerne.
Ejer du et tag, der ikke er helt regulært og har sjove og skæve vinkler og hjørner, så frygt ej. Ennogie har nemlig også udviklet et tilpasningsmodul, der er nemt at skære til, så det passer ind alle vegne og går i ét med de øvrige tagmoduler. Vær dog opmærksom på, at tilpasningsmodulerne ikke har integrerede solceller, og derfor selvfølgelig ikke er med til at producere strøm.
Det er ikke kun det ydre, der bør tiltale dig ved solcelletaget fra Ennogie. Umiddelbart under tagkonstruktionen installeres der nemlig de såkaldte mikroinvertere, der sørger for at omdanne jævnstrømmen, der produceres i solcellerne, til vekselstrøm, som kan bruges i huset. Dette er for det første smart og pladsbesparende, men det er derudover en sikker løsning, da spændingen aldrig overstiger 60V. Det er altså væsentligt sikrere end traditionelle solpanel-løsninger, hvor spændingen kan være på op til 1000V.