admin-istratoren
En plet på din yndlingskjole. En knækket hæl på din favoritstilet. Olieklatter på dine mest brugte jeans. Nogle ting i vores garderobe har bare lidt mere værdi end andet. Og derfor er det også det, som vi bliver mest ærgerlig over, når det går i stykker eller bliver ubrugeligt på grund af pletter. De værste situationer er, når det ikke er muligt at købe varen længere. Så må man slutte fred med at støvlen hører fortiden til, og man må på jagt efter et nyt yndlings-item.
Er uheldet rigtig ude, kan skaden være sket i en situation, hvor man ikke selv er ansvarlig for det. Her kan det føles uretfærdigt, at den tjener, som spildte rødvin udover kjolen, eller den taxachauffør, som lukkede bildøren om frakken ikke skal holdes ansvarlig. Selv hvis de bliver holdt ansvarlig, vil erstatningen formentlig ikke føles tilstrækkelig. Erstatning for svie og smerte dækker trods alt ikke affektionsværdi.
Erstatning for svie og smerte på min mormors taske
Tænk, hvis erstatning for svie og smerte dækkede tabet af den arvede taske fra min mormor. Erstatning for svie og smerte dækker over den ret man har til godtgørelse, hvis et anet menneske har påført en skade eller på anden vis kan holdes ansvarlig for skaden. Men erstatning for svie og smerte dækker for skader der resulterer i sygemeldinger eller genoptræning. Hele humlen med denne form for erstatning er, at det er den, som er skyld i skaden, der skal betale erstatningen. Eller i nogle tilfælde, den skyldiges forsikringsselskab.
Hvis erstatning for svie og smerte også dækkede affektionsværdi, ville det være muligt på en eller anden måde at få kompensation, når man fik ødelagt noget betydningsfuldt i den enkeltes øjne. Ulempen ved at lave denne form på retten til erstatning for svie og smerte er naturligvis, at det ikke er muligt at vurdere økonomisk, hvor stor en værdi favoritkjolen har. Uanset, om den er arvet eller hjemmesyet eller designervare, er det vanskeligt at værdisætte. Erstatning for svie og smerte i affektionssager og ejendele, derfor svær at realisere.
Teoretisk retfærdigt – praktisk umuligt
Selvom disse tanker, om en tilpasning af erstatning for svie og smerte, på teoretisk plan virker tillokkende, må man nok indrømme, at det praktisk talt er umuligt at realisere. For selvom tøj og ting kan have enorm værdi for den enkelte, er det vanskeligt at forestille sig en domstol, der kan værdisætte alene baseret på affektionsværdi. Derfor må vi nok acceptere, at når vi mister vores mest brugte taske eller får en plet på vores kjole, der er umulig at fjerne, så får vi den ikke tilbage. Uanset dens værdi i vores øjne, ved vi nok også godt, at den værdi ikke kan måles i kontanter.
