Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Det er vigtigt at indrette kontoret med disse ting in mente

Du og dine medarbejdere er højst sandsynligt på kontoret på til 5 dage om ugen. Af netop denne grund er det væsentligt, at det er et sted, hvor I kan lide at være. Derudover skal kontoret selvfølgelig også have de funktioner, I har behov for i løbet af dagen.

Med et godt kontor er dine medarbejdere mere produktive. Det er dog ikke ligetil at vælge, hvad man skal have af indretning på kontoret. Vi har derfor lavet denne artikel, hvor vi kommer ind på de forskellige overvejelser, du kan gøre dig. Når du er færdig med at læse, så vil du have et bedre overblik over de forskellige muligheder. Er det ikke nok, så bør du nok finde en ekspert inden for området.

 

Opnå et bedre arbejdsmiljø – 3 vigtige ting

Indretning til kontoret er jo ikke bare at købe en flot stol, og så er den opgave klaret. Nej, der er generelt nogle mindre håndgribelige ting, man skal være ekstra opmærksom på. Disse er:

  • Akustik
  • Belysning
  • Ergonomi

 

Alle disse 3 ting er vigtige, fordi kontormøbler kan være med til at gøre arbejdsmiljøet bedre eller værre. Dette har du måske ikke tænkt på tidligere? Akustikken er vigtig, fordi det er vigtigt, at dine medarbejdere ikke bliver forstyrret af deres kollegaer. Du ved nok allerede, hvor vigtig belysningen er. Hvis det er alt for mørk, så kan det hurtigt virke “depressivt”. Ergonomien skal ikke glemmes. Det skal den ikke, fordi hvis man sidder det samme sted hele dagen, så er det sandelig vigtigt, at man sidder godt.

 

Akustik

Vi har valgt at dykke ned i akustik i denne artikel, fordi mange glemmer netop dette punkt. I dag skal man snakke meget i telefon, og vi mennesker bliver hurtigt påvirket af udefrakommende lyde. Vi kan maksimere vores koncentration ved at blokere disse lyde eller i hvert fald dæmpe dem. Problemet har dog oftest været, at det ikke har været en pæn løsning, hvis man skulle forbedre akustikken.

I dag er det muligt at købe lydabsorberende skærmvægge, som enten kan stå på gulvet eller være skruet fast til et skrivebord. Derudover kan man også få flotte akustikpaneler i træ, så det kommer til at se ud som noget specielt design i stedet for et forsøg på at forbedre akustikken. Snakker man meget i telefon, så er en telefonboks nok et endnu bedre bud på, hvordan man kan forbedre akustikken på kontoret.

 

Husk det regnskabstekniske

Det er ikke gratis at købe disse møbler til indretningen på kontoret. Har man lige startet en virksomhed, så kunne man hurtigt tro, at man bare kan trække disse ting fra som en driftsomkostning. Det kan man måske også, men man skal også passe på med bare at gøre det. Nogle ting er nemlig aktiver, og disse skal afskrives over en bestemt periode.

Hvis du ikke har styr på de forskellige regler omkring afskrivning, og hvordan du bogfører, så kunne det være en god idé at anskaffe dig et billigt regnskabsprogram. Der findes mange på det danske marked, og du kan finde regnskabsprogram priser på internettet.

Recommended Articles