Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Sådan kan du bruge dine lyskæder

Findes der én ting, der kan peppe ethvert rum op? JA! Nemlig lyskæder. De små lysbærere kan i særdeleshed gøre enhver setting hyggelig, og så kan du få dem i en masse forskellige farver og med en del forskellige udseender.

Lyskæder kan bruges både indendørs og udendørs, og de kan både bruges, når du skal have en hyggelig stemning på værelset, når du skal have pynt til en havefest, eller når du skal udsmykke huset eller træet til jul. Her kommer tre tips til fine måder, du kan bruge din lyskæde på.

Vikl kæden om dit tøjstativ eller et varmerør på værelset

Skal du have en hyggelig, autentisk stemning på værelset, er lyskæder en god løsning. Hvis de skal skabe hyggelig stemning og ikke som sådan bruges som lyskilde, er det en god ide at vælge nogle, der er rolige i belysningen og uden for meget lys. Tag lyskæden og vikl den rundt om et varmerør eller vikl den om den øverste stang på dit tøjstativ – det ser virkelig fint og hyggeligt ud, når du tænder den. Skal du i stedet bruge kæderne som decideret lyskilde, kan du smide dem i en glasbeholder, du stiller på skrivebordet.

Hold havefest under lyskæderne

Skal du invitere venner og familie til havefest, og skal settingen være både hyggelig og smuk? Så hiv dine mange batteridrevne lyskæder rundt i træernes grene – når du tænder dem vil de små lys i træet se fantastiske ud, når mørket falder på. Skal du tage dette koncept til next level, kan du købe hængende lyskæder, der falder smukt fra træet – det ser både levende og eventyrligt ud.

Hæng lyskæder i beboerlokalet og skab den rette stemning

En anden udgave af de klassiske, hvidlysede lyskæder, er de kulørte af slagsen – og de vil med garanti peppe enhver fest op. Skal det lokale beboerhus huse din næste fødselsdag, men er lokalet lidt støvet og trist, er sådanne lyskæder geniale. Hæng dem over alt i loftet, og lad dem være din fests lyskilde – så får du det rette festlys og den rette feststemning.

Recommended Articles