Tanker om Mode / Stil / Bæredygtighed

Blog

Kendt på Basic tøj

Danskerne er kendt som et folk, der ofte går i tøj med neutrale farver. Og det er sandt; basic farver og tøj er meget populært i Danmark, og det er der flere gode grunde til. Prøv at tage et kig i dit eget garderobeskab; hvor meget af dit tøj, hører under kategorien ”basalt tøj”?

Derfor er basic tøj så populært

Nogle mennesker har en negativ konnotation til ordet ”basic” fordi de føler, at det er det modsatte af unikt. Dog er det slet ikke sådan, det skal forstås. Basic tøj er blot tøj, der er basalt og nødvendigt, og det er populært, fordi det kan sammensættes med alt. Tøj i stærke farver og mønstre kan være svære at kombinere, hvis man kun har den slags tøj. Basic tøj er en nødvendig komponent i ethvert tøjskab, fordi det er næsten umuligt at sammensætte et flot outfit uden det. Det kan nemlig nemt blive for meget, hvis man har en larmende bluse på sammen med et dramatisk par bukser. Vælger man blot at have den ene del på sammen med en neutral modpart, vil det blive et meget flottere look.

De perfekte outfits

Det er altså den primære fordel ved basic tøj; de mange forskellige muligheder, når det kommer til kombinationer. Derudover er der også noget elegance over det simple look og de neutrale farver. Du behøver faktisk ikke et farverigt element i dit outfit, for at det skal være noget særligt. Med de rigtige kombinationer, kan du skabe et stilsikkert look bestående udelukkende af basic tøj. Du kan se eksempler på basic tøj her, så du kan finde inspiration til dit klædeskab.

Et bæredygtigt valg

Endnu en fordel ved tøj, der er basic, er, at det er et miljøvenligt valg. Det tager nemlig hårdt på miljøet, når vi producerer tøj. Det kræver en masse vand, der bruges en masse kemikalier, og det bliver ofte transporteret meget langt. Med basic tøj er det ikke nødvendigt med en masse tøj, fordi det, man har, kan kombineres på mange forskellige måder. Dermed er du ikke med til at købe nyt tøj, og dermed støtter du ikke den svinende produktion af nyt tøj.

Basic tøj er vejen frem

Basic tøj er noget, der kan være en hjælp for os alle sammen. Man kan nemt sammensætte et smukt outfit, man kan kombinere alting med alting, og ens behov for nyt tøj daler, hvilket er godt for vores planet. Med basic tøj kan du rocke et skønt look med god samvittighed.

 

Recommended Articles